Værdien i dig selv

- vær dit autentiske selv sammen med andre og oplev friheden.

Et forløb der øger din bevidsthed, evne til at præstere ubesværet og evne til at indgå i relationer

Det praktiske:

  • Vi mødes 4 gange af 4 timer til gruppesessioner

  • Der er plads til 12 personer i gruppen

  • Der serveres vand, kaffe og the samt snacks undervejs

  • Gruppen foregår på HC Ørstedsvej 54B på Frederiksberg C

  • Forløbet koster i alt 4.800 kr. og du kan enten betale på en gang eller via 4 rater af 1200 kr.

Datoer:

Alle dage fra 17-21

Torsdag d. 29. august

Torsdag d. 12. september

Torsdag d. 26. september

Torsdag d. 10. oktober

Dette forløb er til dig der ønsker at finde dig selv. Til dig der ønsker dybe venskaber, bevidste kærlighedsrelationer og at leve ud fra din indre guidance.

Forløbet er til dig, der er det sted i livet, hvor du ikke har etableret dig med villa, vovse og volvo… men gerne vil blive mere bevidst om hvem du er mens du stadig er ung.

Vi har tænkt:

Hvad vil det ske, hvis vi allerede som unge opdager hvem vi i virkeligheden er, så vi kan være os selv sammen med andre?

Hvis vi allerede inden vi får børn, familie og fuldtidsjob lærer at vi er gode nok som vi er?

At vi ikke behøver bevise os selv, at vi ikke behøver kæmpe for at få kærlighed, og at vi ikke behøver være en anden end den vi er for at blive accepteret?

Det er hvad dette forløb handler om.

Vi tror på, at dette forløb vil give dig banebrydende indsigter i, hvordan din barndom og ungdomsliv påvirker dig. Vi vil hjælpe dig til at rydde op i alt det du bærer rundt på, så du får en dyb forståelse af dine egne følelser, tanker og adfærdsmønstre. De ubevidste lag og skygger som vi mennesker kan bære rundt på. En indsigt så du også forstår hvorfor andre mennesker er som de er.

Sådan at du har langt bedre forudsætninger for at træffe de rigtige valg for dig hvad angår uddannelse, job, relationer og vigtigst måske af alt - i kærlighedslivet.

Vi vil give dig indsigter og redskaber til at opnå en indre balance og en tryghed i dig selv, som du kan tage med dig ind i dine relationer.

Forløbet vil give dig:

  • Kortlægning af din barndom, tilknytningsmønstre og skelsættende begivenheder

  • Forståelse af dig selv og dine følelser

  • Forståelse af dine mønstre i relationer

  • Bedre selvværd og følelse af at være dig selv - også sammen med andre

  • Evne til at stå stærkt i dig selv

  • Evne til at træffe valg ud fra din indre kerne

  • Evne til at navigere i kærlighedslivet

  • Evne til at danne dybere og mere meningsfyldte relationer

Temaerne på de 4 gruppesessioner er:

1 - Tilknytningsmønstre og relationer

  • Teori om tilknytningsmønstre og hvordan de påvirker dig i dine relationer

  • Din egen historie og hvordan den påvirker dig

  • Betydningen af skelsættende begivenheder i dit liv

Din opvækst har en stor betydning for, hvordan du danner relationer med andre. Allerede i tiltrækningsprocessen er din tidlige tilknytningshistorie på spil, og styrer hvem du intuitivt føler dig tiltrukket af. Bevidstgørelsen af disse mønstre kan hjælpe dig til at træffe mere oplyste valg og vide, når dine uhensigtsmæssige mønstre leder dig på afveje.

2 - Forbundethed

  • Selvtillid og præstation

  • Selvværd og væren

  • Følelsen af forkerthed og ikke at høre til

  • Relationer - at turde at være dig selv sammen med andre

Du er ikke alene! Selvom du nogle gange føler dig ensom og forladt. Det kan være så svært at være sig selv, da der nemt kan opstå forkerthedsfølelser, skam, skyld og usikkerhed. Og disse følelser får os til at føle og helt afskårede fra andre og at vi ikke hører til. Men styrkelsen af dit selvværd kan hjælpe dig til at danne dybe relationer og at turde være lige som du er og modtage kærlighed.

3 - Intuition

  • Styrkelse af intuition og den dybe visdom

  • Navigation efter hjertets intelligens

  • Krop og sansning

Intuitionen er den dybere visdom, som rækker ud over din hjernes logik. Intuitionen udspringer fra dit hjerte og er en del af dit hjertes intelligens. Selv når du tror, at du ikke ved, hvad der er bedst at gøre, er der altid en dybere del af dig, der ved det.
Vi arbejder på en oplevelse, der tager dig et skridt nærmere til din intuition, så der skabes en bevidst bevægelse fra den analytiske hjerne ned i kroppen. På den måde kan du åbne for sansningen og derfra få adgang til din intuition

4 - Autencitet

  • Dit autentiske selv og dit falske selv

  • At turde at komme til udtryk som dig

  • Afgrænsning mellem dig selv og andre


At kunne bevæge dig i relationer ubesværet er en kunst. Det kræver balance og smidighed i afgrænsningen mellem sig selv og andre. At lære at centrere dig selv indad, og komme i kontakt med de kræfter, du indeholder, er afgørende.
Vi arbejder på en øget bevidsthed om dit autentiske selv og kontakt til dit indre kompas. Et kig ned i maskinrummet til de tanker og følelser i kroppen, som blokerer for, at du kan udtrykke dig autentisk.

Tilmelding:

Du vælger enten at tilmelde dig dagsholdet eller aftenholdet efter hvad der passer dig bedst. Når du klikker på linket bliver du bedt om at betale, og du kan enten betale det hele på en gang eller via 4 rater. Vælger du rater, skal du klikke på drop-down menuen under betaling, og vælge 4 rater. Raterne betales 4 gange af 1200 kr. - første rate ved tilmelding, 2. rate trækkes d. 1. juli, 3. rate 1. august og 4. rate 1. september.

Alle dage torsdage fra 16:30-20:30: d. 6. juni, d. 27. juni, d. 8. august og d. 29. august

Hvad kommer der til at foregå i forløbet?

I møder både Peter og Celia sammen på forløbet

  • Gruppesessionerne indeholder et tema, som danner rammen om sessionen

  • Sessionerne starter med en runde, hvor I hver især fortæller lidt om jer selv, og hvad der er rører sig i jer i forhold til temaet

  • Derefter kommer der et oplæg om dagens tema fra Peter og/eller Celia

  • Resten af sessionen er en blanding af samtaleterapi i gruppen, øvelser og egenrefleksion

  • Inden vi siger farvel slutter vi også af med en kort runde

Lidt om hvem vi er

Celia er psykoterapeut med speciale i tilknytningsmønstre og kærlighed. Celia arbejder til daglig i egen praksis, hvor hun hjælper par og enkeltpersoner med deres kærlighedsrelationer og øvrige relationer. Derudover er hun også underviser på Psykoterapeutisk Institut.

Celia har gennem mange år hjulpet unge mennesker med at finde deres vej i livet, og har faciliteret gruppeforløb for unge med temaerne angst, ensomhed, relationer, kærlighed mm.

Celias hjerte brænder for at styrke menneskers evne til at stå ved sig selv, sådan at de lettere kan være autentiske i deres relationer til andre.

Peter er uddannet psykoterapeut og har derudover en baggrund som elitesportsudøver, musiker og efterskolelærer. Peter er også underviser på Psykoterapeutisk Institut

Peter har til daglig egen praksis, hvor han hjælper mennesker med at finde ind til sig selv og slippe præstationspresset.

Peter brænder for at gøre en forskel for unge mennesker, og for at styrke deres intuition og autencitet. Sådan at de unge mennesker kan opleve dybere kontakt og forbundethed med både dem selv og andre.