Kvindegruppe

For dig der ønsker at indgå i sunde og trygge kærlighedsrelationer

Det får du:

12 ugers forløb

6 stk. online undervisningsmoduler frigivet hver 14. dag

6 stk. gruppeterapeutiske sessioner på hver 2 timer. I alt 12 timers terapi

Lukket Facebookgruppe med løbende sparring og rådgivning

Pris: 7500 kr. (der kan betales i 4 rater)

Hvorfor skal du tilmelde dig kvindegruppen?

Denne gruppe er for kvinder som oplever, at det er følelsesmæssigt svært at være i en kærlighedsrelation. Gruppen danner et fællesskab for en lille gruppe af kvinder med samme formål; at få redskaber til at opbygge og trives i et sundt og godt parforhold.

Du kan deltage i forløbet både hvis du er i et parforhold eller ej - blot du har et ønske om at arbejde med dig selv i kærlighedsrelationer.

På forløbet tager vi udgangspunkt i, hvordan den tidlige tilknytning har påvirket din evne til at give og modtage kærlighed i en kærlighedsrelation. Hvordan de følelser, oplevelser og vilkår, du er vokset op under, følger dig igennem livet og især spænder ben for kærlighedslivet. Kvindegruppen giver dig dermed værdifuld indsigt i dine egne mønstre og mekanismer, så du bliver bedre til at give og modtage kærlighed.

Har du lyst til at lære dig selv bedre at kende? Forstå, hvad du længes efter, og hvordan du bliver bedre til at modtage det i en kærlighedsrelation?

Du bliver en del af et fantastisk fællesskab med ca. 6 kvinder . Det sikrer at alle i gruppen får god plads og et stort udbytte. Jeg vil rigtig gerne lære jer alle godt at kende på forløbet.

Forløbet består af gruppeterapeutiske sessioner (via Zoom), onlineundervisning, men også sparring i en lukket Facebookgruppe samt løbende rådgivning hvor du kan spørge om ALT.

Blandingen af undervisning og dybdegående gruppeterapi sikrer, at du får et højt udbytte af forløbet. Samtidig følger vi hinanden tæt i Facebookgruppen, hvor alle kan dele oplevelser og situationer, som relaterer sig til det vi arbejder med på forløbet. 

Jeg vil være til rådighed for sparring og rådgivning hele forløbet igennem. 

Gruppen er for dig der ønsker:

🌟 at lære ikke at tage (over)ansvar for, at alle omkring dig har det godt

🌟 at blive i stand til at mærke egne grænser og kærligt give udtryk for dem

🌟 at vide, hvad dine følelser betyder, og hvorfor de dukker op

🌟 at stoppe med at tvivle på dit værd, når din partner agerer uhensigtsmæssigt

🌟 at opnå en balance i kærlighedsrelationer, så du både kan været tæt på og på afstand uden at blive utryg

🌟 at forstå hvorfor du nogle gange bliver (overdrevet) såret, skuffet, ramt og føler dig svigtet og alene

🌟 at kunne håndtere konflikter i kærlighedsrelationer på en mere konstruktiv måde

🌟 at stoppe med saboterende adfærd over for dig selv og din kærlighedsrelation

🌟 at lære at fjerne dig fra usunde relationer i stedet for at blive draget ind i dem

❤️ at opnå at stå stærkt i dig selv og med en stærk integritet og autencitet - uanset hvad du møder i verden

❤️ at opleve en følelse af dyb respekt og kærlighed til dig selv

❤️ at mærke kærligheden i dine relationer i stedet for knokleri, præstation og tilpasning

❤️ at opnå klarhed, viljestyrke, drivkraft og boblende livsfuld energi

❤️ at opnå en ro i at være dig selv. Fuldt og helt

Så hvis du kan mærke, at gruppen trækker i dig og du har lyst til en dybdegående transformation i dit eget liv, så vil jeg elske at have dig med på dette forløb.

Inden du tilmelder dig forløbet, kan vi tage en uforpligtende snak i telefonen. Send en mail til mail@celiakaznelson.dk eller SMS til 51321389, hvis du ønsker en forsamtale. Tilmeld dig ved at klikke nedenfor:

Hvad tidligere deltagere har sagt:

“Jeg tilmeldte mig forløbet med stor forventning og en lille smule skepsis - for hvordan kan man lære at håndtere sit besværlige kærlighedsliv på en mere hensigtsmæssig måde gennem et online forløb? Men det kunne jeg. Gennem gode og til tider svære øvelser, støtte fra de andre kvinder på holdet og Celias altid kloge, kærlige og nærværende feedback til mig, når jeg for vild i mine egne forsvarsmekanismer, tankemylder og frygt, er det lykkedes mig at arbejde med mine svære ting og komme ud på den anden side med en ny forståelse af mig selv og parforhold og et nyt og meget mere hensigtsmæssigt ståsted ift. min partner.”

- Pia

“Jeg blev forstået, anerkendt og udfordret på mine overbevisninger på den fineste led. 

Og selve formidlingen af teorien var eminent - i øjenhøjde, vedkommende og let anvendelig. 

Jeg kan ikke rose hende og forløbet nok. Jeg føler mig både klogere, stærkere og meget bedre påklædt til mine fremtidige relationer.”

- Sine

”At være en del af kvindegruppen har været en livsændrende rejse for mig. I et unikt og trygt fællesskab med andre livsvidner, har jeg taget mileskridt ind i at kende ubevidste sider af mig og gamle mønstre jeg konstant røg ind i. Celia har skruet et genialt forløb sammen, med undervisning af konkrete værktøjer til at højne selvforståelse og selvkærlighed. Og hun har med største omsorg banet vejen for, at jeg nu finder større glæde og tryghed i at være mig, både i parforholdet og generelt i livet.” 

- Lena

Du får i alt:

  • 6 undervisningsmoduler

  • Små overskuelige opgaver mellem hvert modul

  • 6 gruppeterapeutiske sessioner på 2 timer pr. gang. I alt 12 timers gruppeterapi

  • Lukket Facebookgruppe med løbende sparring, rådgivning mm.

Undervisningsvideoerne bliver liggende i gruppen, så du kan gense modulerne efter behov. OGSÅ når forløbet er færdigt.

Vigtige datoer i forløbet:

Forløbet sammensættes af undervisningsvideoer, som frigives hver 2. uge igennem forløbet - i alt 6 moduler. Undervisningsvideoerne bliver uploadet i Facebookgruppen, så du kan se modulet når det passer dig.

I den modsatte hver 2. uge har vi en gruppesession i 2 timer over Zoom. I alt 12 timers gruppeterapi. Undervisningen ligger torsdage kl. 15-17 (pånær en enkelt onsdag, da torsdag i den uge er Kr. Himmelfarts dag)

Som udgangspunkt er det vigtigt at kunne deltage LIVE i gruppeterapien. Men Hvis det ikke er muligt en enkelt gang, optages sessionerne og lægges i gruppen.

Kvindegruppen:

Alle gruppesessioner er fra kl. 15-17 på torsdage

Datoer for gruppeterapien:

Torsdag d. 11. april

Torsdag d. 25. april

OBS: Onsdag d. 8. maj (Torsdag i den uge er Kr. Himmelfarts dag)

Torsdag d. 23. maj

Torsdag d. 6. juni

Torsdag d. 20. juni

Tilmelding - klik nedenfor 👇

_CAR2954-3.jpg

Hvem er jeg?

Hvis du gerne vil læse mere om mig og hvad jeg ellers tilbyder, så kan du komme til forsiden på min hjemmeside her

Derudover kan jeg fortælle, at jeg oprindeligt er uddannet med en kandidatgrad fra RUC, siden hen er jeg uddannet coach, psykoterapeut og stresscoach. Jeg har arbejdet med coaching, undervisning, individuel terapi og parterapi siden 2012. Jeg har blandt andet hjulpet hundredevis af kvinder med at forstå sig selv bedre, så de bedre kan navigere i deres kærlighedsliv og skabe det liv, som de drømmer om. Jeg har en særlig interesse i kærlighedsrelationer og tilknytningsmønstre, og det er min erfaring, at mange kvinder (og mænd) især opsøger hjælp hos mig, når det handler om problemer med kærlighed. Kærlighedsrelationen er en af de vigtigste relationer vi får i vores liv, og jeg brænder for, at flere får mulighed for at opleve et tilfredsstillende kærlighedsliv. Det er den mulighed, jeg gerne vil give til dig!

Jeg har samlet al min viden om og erfaring med emnet og samlet det hele i dette forløb for kvinder, så du kan få glæde af alle mine metoder, indsigter og redskaber for at skabe det kærlighedsliv, du ønsker dig.

Pris for forløbet

 

Prisen for hele forløbet er: 7.500 kr.

Forløbet kan enten betales på en gang eller via 4 rater. Når du tilmelder dig, skal du under betalingsform klikke på ‘engangsbetaling’ eller den ratebetaling, du ønsker.

Ved tilmelding betaler du første rate på 1500 kr. og næste rate af 2000 kr. betales d. 1. oktober 2023, derefter 1. november og 1. december.

Tilmelding til forløbet er bindende og forpligtende til hele forløbet. Det er ikke muligt at afbryde ratebetalingen undervejs.

Der kompenseres ikke for sygdom eller andet fravær.

Indhold på forløbet

Jeg tilpasser løbende indholdet på forløbet efter gruppens ønsker og behov. Indholdet er derfor fleksibelt og bliver udviklet undervejs. Jeg har beskrevet temaerne på undervisningsmodulerne, så du kan få en fornemmelse for, hvad forløbet byder på.

 

Modul 1: Tema: Tilknytningsteori og hvordan din tidlige tilknytning påvirker dig i kærlighedsrelationer

  • Indføring i tilknytningsteori og hvorfor den er vigtig for dit kærlighedsliv

  • Forstå din egen tilknytning

  • Forstå dine egne grundtemaer i livet. Grundtemaer er vores følelsesmæssige sår, frygt, skyld og skam.

  • Du lærer at navigere i og forstå dine følelsesmæssige reaktioner.

Modul 2:: Tema: Din kærlighedshistorie. Afdækning af mønstre, blokeringer, emotionelle udfordringer

  • Forstå din egen kærlighedshistorie og dine mønstre gennem tidligere erfaringer med kærlighed

  • Lær at kende forskel når du møder en partner, der gør dig tryg eller utryg

  • Du lærer at opdage og regulere den adfærd, der styrer dig hen imod gamle destruktive mønstre, som du gerne vil bryde

Modul 3: Tema: Konflikter i parforholdet

  • Indføring i parforholdsdynamikker og parforholdets dramatik

  • Dine forsvarsmekanismer, som saboterer parforhold

  • Forstå din egen selvdestruktive adfærd, så du kan lære at blive mere tryg i dit eget fundament og være åben over for det gode, som kommer

Modul 4: Tema: Skam, skyggesider og det falske selv

  • Hvordan skam styrer vores liv

  • Hvorfor du opfinder ‘det falske selv’ og påtager dig masker

  • Hvordan du finder ind til dit autentiske selv, så du fremover ikke skal frygte at andre lærer dig at kende lige som du er

Modul 5: Tema: Det indre selvbillede, der styrer dine valg af partner og din adfærd i relationen

  • Forstå sondringen mellem selvtillid >< selvværd og mellem præstation >< væren

  • Forstå hvorfor du lader din partner træde ind over dine grænser og devaluere din person

  • Lær at ændre dit selvbillede og at højne dit selvværd

Modul 6:: Tema: Integration af redskaber og ønsker for fremtiden

  • Kontakt og kontaktbrud i relationer

  • Evaluering af egen proces

  • Ønsker for fremtiden ift. kærlighed og egne udviklingspunkter